Nyhed

Babylove and the van Dangos klar med nyt

Det fejrer ska-bandet med en koncert på Stengade på søndag

Babylove and the van Dangos debuterede i 2005 med albummet "Run Run Rudie", der for nylig udkom world wide via det internationale ska-specialiserede pladeselskab Megalith Records.

150 koncerter, fordelt over flere turneer i Danmark, Sverige, Tyskland og sågar Japan, senere, er Babylove and the van Dangos klar med nyt album. Det udkommer til sommer, men allerede på søndag holder bandet single-releasefest på Stengade 30.

Her kan man, foruden at høre bandet spille, købe singlen "Big Big Baboon", der kun udsendes på vinyl, for at hylde og bevare ånden fra den traditionelle ska og reggae fra 60'erne og 70'erne.


Ugen efter drager Babylove and the van Dangos på en omfattende Europa-turné, som bringer dem til Frankrig, Tyskland, Belgien, Tjekkiet og Sverige, inden de vender tilbage til Danmark for at spille ved Spot Festival d. 1-2. juni i Århus.

Babylove and the van Dangos


ANNONCE