Nyhed

Ny chef for MTV i Danmark

32-årige Kenneth Kristensen ny chef for MTV Networks Danmark

MTV Networks har tradition for at udvikle deres egne talenter, og den nye 32-årige landechef er ingen undtagelse.

Musikkanalen har nemlig stået øverst på Kenneth Kristensens CV de sidste par år, hvor han har gjort sig bemærket som henholdsvis program- og kanalchef for MTV i Danmark.

Her har han blandt andet været involveret i implementeringen af MTV's nye strategi, der har blandt andet har betydet et mere lokalt udtryk samt en opprioritering af de digitale medier.


”Jeg glæder mig meget til at være med til at styrke MTV Networks position sammen med et fantastisk dygtigt team af medarbejdere i Danmark. Samtidig er det en spændende udfordring at få muligheden for at videreudvikle MTV Networks kanaler - MTV, Nickelodeon og Vh1 – samt styrke de digitale og mobile medier”, siger Kenneth Kristensen, der begyndte sin karriere hos TV3 i 1996 og siden hen har arbejdet som kanalchef på TvDanmark/Kanal 5.



ANNONCE