Nyhed

MTV spiller live i din stue

MTV byder på eksklusive koncerter med danske som internationale navne i vinterferien

MTV lancerede for nylig sit nye danske site MTV.dk, der har til formål at tage kampen op med musikdelen på MySpace og YouTube.

Men kanalen har nu ikke glemt at lave musik-tv, og det beviser MTV nu med en række meget interessante live-optrædener fra både danske og internationale navne.

Nephew, Kashmir, The Killers, Foo Fighters, Metallica, Blue Foundation og My Chemical Romance går på skærmen kl. 21 hver aften i den kommende uge.


Koncerterne er filmet i forbindelse med MTV Europe Music Awards i København, på Roskilde Festival og fra stjernernes besøg i Danmark ellers. Nu har MTV samlet dem alle sammen i uge 7, hvor hovedtemaet på MTV er "Live".

MTV er ikke mindst glade for at kunne vise seks live-numre fra koncertaktuelle Nephews nyeste plade ”Interkom kom ind”. Optagelserne stammer fra Nephews koncert til MTVs fødselsdag i maj sidste år, hvor bandet for første gang spillede de nye numre i Store Vega.

Foruden koncerterne optaget i Danmark vil der også være mulighed for at se eksklusive og aktuelle koncerter med Muse, My Chemical Romance og Metallica, efter midnat.

Få det fulde overblik på mtv.dk.


MTV.dk

ANNONCE