Det odenseanske spillested er klar med nye lokaler og nyt spændende program
Spillestedet Rytmeposten i Odense har gennem mere end et halvt år undergået en større renovering og udbygning, men nu genåbner stedet langt om længe.
Renoveringen skulle egentlig have været færdig sidste år, men problemer med manglende betonelementer gjorde, at en del koncerter i en periode måtte flyttes til andre steder i Odense.
Nu genåbner spillestedet så, under det nye navn Post1 (udtales posten), og det med ny stor sal, top-moderne anlæg, nye barer og toiletter og frem for alt plads til større musikoplevelser. Det nye lokale har plads til op imod 800 koncertgæster.
Den officielle åbning er 1. marts, hvor Nephew giver koncert. Den optræden er ikke overraskende udsolgt, men i løbet af foråret byder Post1 også på Nik & Jay, Volbeat, Johnson, Mercenary, Moi Caprice, The Fashion, Teitur, Marianne Faithfull og Blodhound Gang, for bare at nævne en del af programmet.
Post1 cementere sig dermed igen som Odenses ypperste spillested, og har i den forbindelse fået ny hjemmeside, hvor hele programmet for foråret kan ses.