Nyhed

Historien om Nirvana – del 8

I anledning af 20-årsjubilæet for ”Nevermind” bringer GAFFA de næste par uger historien om et af 1990’ernes største og vigtigste rockbands med et nyt kapitel hver dag.

Smart Studio
Det turbulente privatliv virkede nærmere som en dynamo end som en dæmper på Kurt kreativitet. I denne periode blev grundstammen til Nevermind for alvor grundlagt. Den 2. april 1991 debuterede Nirvana live med In Bloom (portræt af Dylan Carlson) og tog derefter til Smart Studio hos Butch Vig i Wisconsin. Den senere Garbage-mand havde indspillet et hav af undergrundsplader i sit eget studie, bl.a. Smashing Pumpkins og Nirvanas venner fra Tad. Nirvana var specielt begejstret for lyden af albummet Little Baby Buntin' med bandet Killdozer, har Vig senere fortalt til GAFFA. Demobåndet, der indeholdt såvel In Bloom som Breed, vakte behørlig interesse i musikbranchen, og fra total undergrundsstatus var Nirvana pludselig et varmt navn for mange store pladeselskaber. I samme periode fik Nirvana sit første management, i form af Gold Mountain, med John Silva som bandets mand, anbefalet af Sonic Youth.

Dave Grohl
På turen med Sonic Youth havde de hyret Melvins' trommeslager, Dale Crover, som havde informeret Kurt om, at han korporligt ville slå ham halvt ihjel, hvis han smadrede hans trommesæt. Kurt nærede sig, og efter turen skulle Crover tilbage til Melvins, og Nirvana hyrede Mudhoney-trommeslager Dan Peters, som optrådte med Nirvana d. 22 september. Blandt publikum var en anden trommekandidat. Det var 21-årige Dave Grohl, som bandets gamle ven fra The Melvins, Buzz Osbourne, havde anbefalet. Grohl var meget imponeret over, hvad han hørte, og da han kort efter øvede med Kurt og Krist for første gang, vidste de begge instinktivt, at de én gang for alle havde fundet deres rette trommeslager. 20 dage efter at Grohl så Nirvana med Peters bag trommerne, spillede han sin første koncert med Nirvana.
Grohl kom oprindeligt fra Virginia, var glad og vild – og som Krist og Kurt også skilsmissebarn –og elskede sin mor højere end alt andet. Han var en vild og dynamisk trommeslager, der tidligere havde spillet i diverse punkbands, bl.a. Scream. Kurt og Dave fandt hurtigt sammen, de matchede musikalsk, energimæssigt og havde samme sans for humor. Dave tog med til England for at promovere Sliver-singlen, og bankede så hårdt i sættet, at han mere end én gang smadrede sine trommer. I starten boede han hos Krist og Shelli, men efter Englandsturen flyttede han ind hos Kurt, hvilket hjalp kraftigt på sidstnævntes humør.

Graffiti med følger
Kort efter begyndte Grohl at gå ud med Tobis veninde og bandkollega Kathleen Hanna fra Bikini Kill. Tit tog de fire ud sammen, og ifølge pigernes nabo Ian Dickson sagde de ting som: "Skal vi date Nirvana i aften?" Efter en særdeles våd og festlig aften hjemme hos Kurt tog Kathleen en dåse spraymaling og skrev "Kurt smells like teen spirit" på væggen. Hvad Kurt ikke vidste var, at Teen Spirit var en deodorant, og en deodorant, som Tobi brugte. Altså en indirekte hentydning til, at Kurt såvel bollede med som var afhængig af Tobi.
Og i forhold til den moderlige Tracy var Kurt på hælene i forholdet til den unge hippe Olympia-tøs. Tracy var rasende over, at Kurt, uden at sige det, havde været sammen med Tobi i slutningen af deres forhold og lagde ham fuldstændigt på is. Og da Kurt blev dumpet af Tobi i november i 1990, en situation, han oplevede for første (og eneste) gang, gik han følelsesmæssigt i hundene. Personligt trist for Kurt, men rent kreativt en oplevelse, som manifesterede sig i sange, der siden hen er blevet globalt folkeeje. Selvom emnerne står i kø og overlapper hinanden på forunderlig vis, stinker Nevermind først og fremmest af den fortabte kærlighed til Tobi Vail, som i Drain You, Lithium, Lounge Act og Smells Like Teen Spirit ("She's overbored and self assured").

Nirvana var eftertragtet som aldrig før, men Kurt var fysisk og følelsesmæssigt til rotterne. Han havde i årevis leget med ord og identiteter – og ofte underskrevet sit navn "Kurdt", og efter tabet af Tobi begyndte et nyt begreb at dukke op i hans tætskrevne dagbøger: "Heroine".

ANNONCE