Jonas Breums debutalbum sang for sang

Han har en fortid i bandet Coolsvile og har spillet opvarmningsjobs for De Eneste To, og i dag (30. april, red.) udsender Jonas Breum så sit debutalbum, som har fået titlen "Fremtiden findes hos hende jeg forlod". Vi giver ordet til Breum, som her gennemgår den nye plade sang for sang.

AHT

Sig mig ved du ikke hvem, jeg tror jeg er?

Jeg kan aldrig få nok af ikk' at ku' mere

Jeg har underspillet rollen til det overdrevne

Nu' jeg hvid som et lagen og sort som Jonas Breum

En raptus, der spejler alt det ubehagelige, afskyelige, der flyder stinkende gult under en pæn mands hud: Egoisme, mindreværd, misundelse, had, jalousi. Altsammen betændelse, symptomer på en sygdom: Ensomheden. Sangen fandtes først i en hård version, men leveret vredt virkede vreden ikke. Da jeg derimod lavede den i en følsom, blød version fik sangen en kontrast, hvor hæsligheden kan stå smukt og modbydeligt.

Krig & Knald

Jeg har tit gået og tænkt på, hvor godt det ku' blive

Hvis vi gav det hele fingeren og tog væk en tid

Det' drømmen om at drøne ud i det blå

Og det er ikke noget, som et knald kan lægge en dæmper på

Om den lille mand med de store planer. Uanset hvilke revolutionerende idéer og projekter vi sysler med, uanset hvor indebrændte, rastløse og skabertrængende vi er, så er det lille borgerliv med ugentligt knald - for de fleste af os - rigeligt til at ta dampen af samfundskrigeren. Sangen har været gennem flere versioner men endte i en melankolsk og underspillet, der bygger op ... til ... et knald.

Fjendemin

Ville træde skyggen ud

Stiv af skræk og skæv og tung

Begyndte fuld men endte tom

Mens fjendemin tonede frem

En hilsen til mit 20-årige jeg, der travede København tynd med sine Vejledrenge, væltede rundt med hovedet fyldt med skunk og ventede på at verden skulle åbenbare sig, simpel, gennemskuelig, tryg, velkendt. Og for hver brandert, for hver skævert, for hver æder blev verden mere mudret og utydelig. Og jeg blev lidt for gode venner med en stemme, der hviskede, at jeg skulle gå hjem til mig selv, nu, det var jo sikrere sådan.

Indebrændte Drengebørn

Kolossale kilo henter armene ind

De trætte fulde mænd og damer vender hjem

Dumme drømmefangere fanger drømmene ind

Før de letter fra de flade himmelseng'

En etplansvilla i provinsen,  tidlig morgen, en aldrende dame står i vinduet og ser sine voksne børn vælte op ad fliserne, døddrukne, muskuløse, indestængte. Det billede holdt hen over Røde Mors "Lille Johnnys Mund" giver pladens senest tilkomne sang.

Tordenskjolds Mand

Du har ikke mere håb

Du har skyllet drømmen ud

Holdt hovedet under vandet

Så længe du ku' holde ud

Jeg skrev den hurtigt, jeg var alene hjemme. Mine to drenge sov lige på den anden side af døren. Jeg lavede en demo med fingerspil og simpel duplo-agtige programmeringer. Vokalen lagde jeg så lavmælt som jeg kunne, for ikke at vække børnene, og dubbede den så et par gange. Da jeg lyttede indspilningen igennem opdagede jeg det univers, der er pladens.

Stillezonen

Så du hvad det var, der skete

Da du løb efter det hele

Til der ikke var mere at få

Og du gik for at gå?

Om opbruddet, den voksende afstand mellem to personer. Ufuldstændig, foreløbig, uafklaret, et løst, men klart biografisk billede på min situation omkring nytåret 2010. Indspillet i Steffen Breums lejlighed, hvor jeg boede nogle dage, på hans ustemte Hornung Møller-klaver. Den oprindelige skitse, mixet ned, og så har jeg klippet vokalen i stykker.

Lad Dig Glide Med

I haven hvor du går, har du ikke været før

Du finder den så interessant

Strejfer rundt og mærker, det gør ingenting

Jo længere ind i haven du går ind

I et afsnit af "Vinden I Piletræerne" får Rotte besøg af en gammel skibsrotte, der vækker en nærmest hypnotisk eventyrlyst i den ellers både jordbundne og rolige dyrekarakter. Præcis den følelse af at være som tryllebundet til en ubestemmelig længsel er min følelse omkring sangen. Det er en også en kærlighedssang om at give slip: "Lad dig glide med hvor end du går hen (...) og kan du ikke komme længere/ så kom hjem.

Sygdom & Medicin

Jeg havde en drøm i en togkupé

En drøm er det, man ikke gør den til

Mens man drømmer sig tilbage

Og en pige forsvinder mellem blokkene

Om længsel. Om at være otte-ti år gammel, stå på en legeplads, og se hende fra 7. klasse krydse forbi og forsvinde. Om at være 32 år gammel og sidde og rive sig i håret, fordi man ikke kan se tingene klart, fordi man ikke ved, om det man har gang i er ens redning eller undergang, om ens kærlighedsforhold er en sygdom eller medicin.

Langt Om Længe

Langt om længe har du gjort så lidt du ku'

Langt om længe er du helt fri nu?

Om at afskære sig fra omverdenen. Langsomt, ven for ven, flade for flade til, man endelig er alene. Til man endelig kan gøre fuldstændig som man vil. Lade opvasken stå, telefonen ringe, rudekuverterne ligge uåbnede. Det er en menneskeret at vælge at leve i fuldstændig ensomhed. Det er bare uheldigt, hvis man så samtidig har børn.

To Sekunder Før Du Sover

Når den sidste rytmeboks er brændt af

Og David Bowie gået hjem

Når den sidste speed er spredt for alle vinde

Og du ikke ved hvordan du skal lande igen

En følelse og et univers jeg aldrig blir færdig med. Tidligt om morgenen efter en døgnlang brandert, med hovedet og kroppen fuld af alt, hvad der er dårligt for kroppen. Og man kan se byen vågne omkring en, folk køre på arbejde, de sidste værtshuse lukke ned, og man er fuldstændigt fyldt ud af den her voldsomme tanke: Jeg vil aldrig mere sove, det må ikke stoppe allerede, jeg vil være vågen, resten af livet.

For Altid

"Der er ikke nogen, der savner mig!" sir' du, mens du går din vej

Ingen råber efter dig: "HVOR VED DU DET FRA"?

Du siger kærligheden bare er et skår i glæden

Så du synger uden ord om ingenting

Er min sang om at møde fremtidspigen, den store kærlighed, mine børns mor, min bedste ven. Men det startede med et blik tværs gennem et mørkt og larmende klublokale. Om at ville springe fra, men om i sidste øjeblik at række ud, gribe fat og melde ud.

Kom Ind I Kampen

Hvis du bare en gang ku' gå udenom

Den flinke, yderst glatte mand du ser

Du ser til siden

En sang til en gammel ven, der forsvandt i sin egen skygge. Som lod årene gå med tjald og gaming, selvhad og konflikter i stedet for med det kunstneriske talent, han havde i overflod. En ven, som var elsket af alle omkring ham, på nær af sig selv.