Sangerinden er klar til at følge op på kritikerrost debut
"Debutanten er dramaholic. Og Gard, hun er god." Sådan skrev GAFFAs Signe Bønsvig Wehding efter at have lyttet til Ida Gards debutalbum "Knees, Feet & The Parts We Don't Speak Of" - og uddelte hele fem flotte stjerner til den unge sangerinde.
Det er snart to år siden - og nu har Ida Gard så annonceret ankomsten af hendes nye album, som har fået titlen "Doors" og udkommer på Gards eget selskab Oh My Gard! den 16. september. Gard har indspillet størstedelen af albummet i New York, og fortæller i forbindelse med udgivelsen:
- "Doors" er for mig et billede på de mange valg og fravalg, man mere eller mindre bevidst træffer, og som udgør éns vej i livet. Både de døre man går igennem, dem man nøjes med at banke på, dem man smækker med og dem man låser for, at ingen skal opdage, hvad der er bag dem. Jeg synes, det er et fint billede på den rejse, jeg har været igennem siden min første plade. En rejse, som forhåbentlig vil fortsætte med denne udgivelse."
Tracklisten til "Doors" ser således ud:
Doors
Little Miss Vivian
Beginners
In Case You Haven't Heard
Never Be Yours
Need A Break
U Gonna Come?
Hand Him A Gun
Germany
Good Enough
If I Were Crazy