DISCIPLIN A KITSCHME (SRB) + support: SEAWEED
De er skuespilleren Zlatko Buric's yndlingsorkester gennem en menneskealder. Postpunkere med en lyd og budskab, der altid var avantgarde og i opposition
Zlatko Buric har kimet mig ned i to dage. Hjemme på Vesterbro, hvor vi begge bor, puster han ud mellem filmoptagelser i London, hvor han ikke overraskende er russisk mafiaboss. Han er en mand med en mission. En mission der handler om et af Balkans absolutte kultorkestre. For Disciplin A Kitschme spiller Langfredag aften på Loppen.
Buric har en fortid i eksperimentalteater på den yderste venstrefløj. Med Kugla Blumista var han kendt over hele eks-Jugoslavien indtil krigen brød ud i 1991. Inspirationen fra punken og postpunken var til at tage at føle på. Når jeg hører tidlige plader med Disciplin A Kitchme og deres forgængere i Sarlo Akrobata, er der klare referencer til Factory-orkestre som A Certain Ratio, altså med bassen lige i synet og et spacet lydlandskab med trompeter. Men også uden den selvhøjtidelige dysterhed, som prægede de alvorlige drenge omkring Manchester-labelet og havde Joy Division-forsanger Ian Curtis tekster og selvmord i 1980 som det ultimative martyrium. Hos Disciplin A Kitchme var frontmanden på bas fremført med wahwah-pedal og alskens gadgets en fremsynet herre ved navn Koja, og han har siden tegnet orkestret. Da krigen blev for intens med base i London, og de sidste mange år igen hjemme i Beograd.
Zlatko Buric beretter om bandet: "De kom fra punken, men de havde en humoristisk og psykedelisk indgang. Koja er den centrale figur, og på pladerne dengang brugte de tegneserier som udtryk. De var kunstneriske uden at søge kunsten. Og de var meget populære på undergrundsscenen dengang. Musikken er meget atonal og de støjede meget, og det overraskede mig egentlig, at de nåede så vidt ud. Ligesom jeg elsker det minimalistiske udtryk, som Disciplin A Kitschme har haft. Efter krigen er vi mange fra den gamle punkscene, som er emigreret, og for os er de et absolut kultband. De står fortsat som et bolværk mod popindustri og dårlig smag og især al den nationalisme, som stadig findes i Serbien", beretter Zlatko Buric.
Orkestret har stedse været fornyende og har blandt andet lavet en del skiver, hvor Kojas bas var oppe mod en baggrund, hvor minimalistisk tekno skabte en dansemusik, der trods det massive skift stadig umiskendelig var Disciplin A Kitschme.
Der er derfor grund til at møde op på Loppen i aften. Det bliver stort!
- Fredag d. 29. marts kl. 21
- Pris: 120 kroner
- Loppen, Christiania