Læs anden del af GAFFAs maraton-interview med den turnéaktuelle sangskriver
- Jeg interesserer mig for omverdenen, simpelthen. Og for subjektets stilling i forhold til omverdenen. Ordene kommer fra den 69-årige sangskriver og skuespiller Niels Skousen, som skrev sig ind i den danske rockhistorie sammen med Peter Ingemann med "Herfra hvor vi står" i '71 og forlod musikken i 1980 – blot for at gøre eftertrykkeligt comeback med albummet "Dobbeltsyn" på Nikolaj Nørlunds Auditorium-selskab i 2004.
Ovenstående bemærkning falder med eftertryk, en tirsdag eftermiddag i oktober hjemme i Skousens højloftede Østerbro-lejlighed, hvor kaffen er hældt op og snakken faldet på samspillet mellem det personlige og almene i Skousens sangskrivning. I går indledte Skousen sin efterårsturné under overskriften "Troubadur i tidens strøm" på Godset i Kolding, og GAFFA bringer i den anledning et maraton-interview med den eftertænksomme sangskriver. Første del af det lange interview blev bragt i går her på GAFFA.dk.
Smil eller dø
Jeg vil gerne stille dig et lidt mere konventionelt spørgsmål... du arbejder angiveligt på en ny plade og har også spillet enkelte nye sange live. Kan du fortælle lidt om, hvad det vil blive for en plade?
Det kan jeg faktisk ikke. Jeg sidder midt i det; noget af det er jeg tilfreds med, og noget er jeg utilfreds med. Og jeg har nogle sange, som jeg stadig er i gang med, som stadig er åbne....jeg er meget i tvivl om, hvordan det skal lyde. Hvilken vej, jeg skal gå.
Hvordan er selve din skriveproces?
Du kan da i øvrigt høre et nyt nummer, jeg har lavet (henter, red.)...den har jeg indspillet på computeren her...
(En pause opstår, da journalisten med høretelefoner får lov at høre Skousens egen demo af en ny sang med den tilbagevendende vending "Smil eller dø").
Det er glimrende...og i direkte forlængelse af det, vi lige talte om. Skriver du generelt med en guitar i hånden, eller laver du teksterne først?
Det er lidt forskelligt, men jeg skriver teksterne med en slags melodi i hovedet. Så skubber jeg teksten til rette; noget bliver taget ud og andet lagt på. Klippe-klistre-arbejde....
I modsætning til flere af dine jævnaldrende kolleger virker du ret bevidst om ikke at henfalde til nostalgi, til at tage rundt med det gamle materiale. Hvorfor er det vigtigt?
Da jeg lavede "Dobbeltsyn" var det dejligt for mig at møde alle de her yngre musikere og have det fantastiske samarbejde med Nikolaj Nørlund....det var virkelig fint. Men da løb jeg ind i, at publikum ligesom var delt....der sad nogle nede i salen og råbte "Nede i Europa" ("EEC Blues" fra "Musikpatruljen," 1972, red.) og "Isabel." Og så var der andre, som slet ikke kendte de gamle sange. Det var et kæmpe problem for mig.
Og derfor havde jeg det i starten sådan med det, at jeg ikke ville spille for mange af de gamle sange – for netop ikke at ende i nostalgien. I dag har jeg det faktisk sådan, at der også skal være gamle numre med, når jeg tager ud og spille.
For man skal også respektere publikum. Respektere publikums oplevelse af tingene. Og omfortolke de gamle ting, hvis det er det, der skal til. Så i dag har jeg det sådan, at jeg gerne spiller et gammelt nummer. Hvis jeg er ude og spille solo, spiller jeg en del gamle numre. Det bliver der også pludselig en fortælling, ikke?
Landet rundet del 2
Har du nogen sinde, efter du vendte tilbage til musikken, overvejet at lave "Landet rundt del 2"? (Skousen udsendte sangscyklussen "Landet Rundt del 1" i 1980 og indledte derefter en 24 år lang pause som pladekunstner, red.)
Ja, det har jeg tit tænkt på. Men det er helt umuligt nu. Jeg kan ikke tage den form op igen....
Altså den konceptuelle form?
Ja, jeg kan ikke rigtig komme videre med den figur...men jeg har tænkt på det på en anden måde: Fra den ydre fortælling kunne man gå hen til at lave en indre fortælling. Men jeg kunne ikke klare at skulle til at lave endnu en romanfortælling, om en der hedder Jens Christian. Det går bare ikke. Det var også dumt, at jeg kom til at kalde den "landet rundt del 1," for det var jo sådan set en færdig fortælling.
Du har beskrevet, hvordan folk udeblev fra koncerterne i kølvandet på albummet....
Ja, det var jo ikke så godt. Men det var jo fordi, jeg faldt ud af tiden....du kan sikkert bedre se, hvordan det kunne være, end jeg selv kunne se. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg ser det selv sådan, at meget af det musik, der kom i firserne, var en reaktion på det, som kom før – især det politiske. Og der blev jeg jo meget identificeret med den politiske rock, selvom det hos mig egentlig mere var...en holdning, end egentlig propaganda-musik....
Det med at "falde ud af tiden" skete jo også for en figur som Jan Toftlund i samme periode....
Ja, gjorde det ikke? Jeg ved ikke helt, hvad der skete med ham de sidste år. Men han var en meget spændende og sød fyr...og et meget brændende menneske. Ham - og så Hans Vinding fra Furekåben, som jeg synes lagde en meget høj kvalitet for dagen....
Man har for nylig genudgivet "Glem det hele" (med Hans Vindings andet band, Hyldemor, red.), den er fremragende....
Virkelig fremragende. Han er jo den, der ligger tættest på Eik Skaløe (fra gruppen Steppeulvene, red.), synes jeg.......
I din selvbiografi fortæller du også om nogle af de større, eksistentielle kriser undervejs. Har du oplevet den berømte ro og afklaring indfinde sig med alderen – eller er de grundlæggende problematikker de samme, som da du var 35?
Jeg vil sige, at det var ting jeg ikke kunne gennemskue, da jeg var ung. Da jeg var ung troede jeg at jeg var rigtig god til at spille skuespil, for eksempel. Meget langt hen ad vejen havde jeg ikke nogen erkendelse af, om der manglede noget.....
Forstået på den måde at...jeg er sgu blevet mere mig selv, kan man sige. Jeg var alt for flagrende som ung. Jeg havde ikke så meget jordforbindelse. På en måde havde jeg, det er svært at forklare. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det...jeg er bare mere grounded i dag. Det må man sige. Det føler jeg. Det har jeg arbejdet for....
Det er noget, du har arbejdet bevidst med?
Ja, det har jeg arbejdet bevidst for.
Hvordan?
Tjah, nu går jeg for eksempel til tai chi....og det er en stor fornøjelse. Men jeg kunne for eksempel ikke rigtig.......det er noget mange skuespillere har, hvis du prøver at læg mærke til det: Mange skuespillere kan ikke stå stille, når de siger en replik, enten bevæger de hovedet hele tiden eller også (gestikulerer, red.). Men den strøm, hvor det ligesom kommer indefra og går direkte ud....den er der faktisk ikke ret mange, der har. Og det havde jeg heller ikke, da jeg var ung – det har jeg opdaget da jeg blev ældre. At det var noget, der skulle arbejdes med. Med hensyn til omverdenen og om man er blevet klogere....det er man ikke.
En gæst
Jeg vil gerne opholde mig ved en enkelt passage i din selvbiografi, hvor du skriver om din mor (citerer, red.): "Der havde ligget et slør af sorg over hendes geskæftighed. Som om vi ikke måtte se ind i hendes ensomhed. Ikke ensomheden som fraskilt og alt det, men en anden, en dybere ensomhed, som fandtes i hendes tonefald, i hendes accent." Kan du genkende denne dybere ensomhed fra dit eget liv, din egen erfaring?
Ja, det tror jeg nok er rigtigt. Måske er det sådan noget som får en til at ville være musiker, skrive ting...prøve at sætte nogle ting i verden. Jeg ved ikke hvorfor, men det tror jeg, jeg kan føle. Måske også fordi det har påvirket mig at vokse op som halvt fremmed, ikke? (Skousen er født i Tyskland i 1944, men flyttede tidligt med moderen til Danmark, red.).
Ikke fordi jeg selv følte mig fremmed, for det gjorde jeg ikke...men alligevel var man lidt en gæst. Min mor var i hvert fald en gæst, fordi hun var tysk. Og så fordi det var i den periode, var det jo noget, man ikke kunne undgå at tage stilling til, lægge mærke til. Og det er klart, at det også påvirkede os. Det gjorde det selvfølgelig, det påvirkede, hvem man var.
Det var måske også derfor, jeg begyndte at skrive på dansk; jeg ville være superdansk, ikke? Og identificerede mig med danskhed....nu synes jeg så også, at der skulle være poesi på dansk for voksne i rockmusikken.
Det var der ikke, og det var noget der måtte gøre, det var noget, der skulle til....og det var noget, jeg havde lyst til. Det var noget, jeg synes manglede. Det var derfor, jeg gjorde det. Det var derfor jeg gik i gang med at spille musik. Lære at spille guitar, lære at skrive sange. Det manglede. Det var der simpelthen ikke.
Når jeg i den ene eller anden sammenhæng skal opremse de væsentligste, dansksprogede sangskrivere, nævner jeg typisk C.V. Jørgensen, Jan Toftlund og dig. Men hvem føler du dig egentlig selv beslægtet med, som sangskriver....både herhjemme og internationalt?
Det er klart, at mødet med Dylans musik var fuldstændig afgørende for mig. Jeg havde også hørt Beatles før, uden at være begyndt at spille den slags musik. Men da jeg hørte Dylan....det ramte noget i mig, det gjorde det. I Danmark har vi C. V. Jørgensen, som jeg føler mig meget beslægtet med. Det gør jeg.
Og også hans Vinding og Eik Skaløe. Jeg kan godt lide den alvor, som ligger lige om hjørnet. Sådan har jeg det selv. Jeg kan lide Tom Waits, Leonard Cohen og der er også mange kvindelige. Gillian Welsh, for eksempel. Jeg kan godt lide, at der er den dér smerte idet.....det siger mig en helt del. Men det er min egen smag, forstår du...
Hvad har i øvrigt været dine seneste, gode læseoplevelser. Og er der nogle forfatterskaber, som har haft særlig betydning for dig?
Ja, jeg læser meget. Thomas Espedal, Per Petterson, Herta Müller, Mario Vargas Llosa. Jeg læser også en del fagbøger. Historie, filosofi og sådan noget....
Hvad kunne det være?
Sloterdijk, og Zizek (slovensk filosof, sociolog med mere, f. 1949, red.)... kender du denne her, den er fed? (rækker undertegnede et eksemplar af Asta Olivia Nordenhofs aktuelle digtsamling "Det nemme og det ensomme," red). Jo jeg følger sgu egentlig meget godt med....og hvor er Peter H. Olesens nye plade dog god! Han sendte mig den, og jeg har hørt den meget.
Ja, han er fremragende....har du læst hans romaner?
Nej...
Han udgav en lille en, der hedder "Korrekturlæseren", for nogle år siden – den kan varmt anbefales. Og så udgav han "Lille dansk samtidsroman" tidligere i år.....
Det lyder godt, det må jeg have læst....der er i øvrigt også Lars Frost.
Stadig nysgerrig
Jeg har kun forberedt yderligere to spørgsmål. Først: Vil du sige noget om den forestående turné, som jo er anledningen til at vi sidder her?
Åh ja. Jamen, det er jo det man skriver sange for; for at komme ud og spille. Det er der, hvor tingene lever; det er der, det får mening. Så det er altid en stor fornøjelse. Derfor bliver man nødt til at skrive nogle nye sange...ellers kommer man ikke ud at spille, ha.ha. Jeg skal ud at spille med trion, primært – og så tre koncerter med band. Det er altid rigtig sjovt, med trommer og det hele.
Vi har en aflysning fra Rune Kjeldsen, som står i barsel, så vi har Jacob Funch fra I Got You On Tape med. han er rigtig fin. Vi har jo også haft Kristoffer fra Mellemblond med, som også er en fremragende guitarist. Det er en stor fornøjelse at arbejde med de unge mennesker, det må jeg sige. Virkelig skønt. Så det glæder jeg mig til. Vi kommer steder, hvor vi ikke har været i et stykke tid – vi kommer så ikke til Århus i denne omgang.
Når du skal ud med Ingemann, er det så bare som duo?
Ja, vi har jo fået en del forespørgsler....det bliver med band, med Peer Frost på guitar og Hans Fagt på trommer. Så det er jo fornemt... nu må vi se, hvad der sker. Det koncept er jo mest for hyggens skyld. For gammelt venskabs skyld, fordi det er hyggeligt og fordi vi kan gøre det. Men....det, der altid er vanskeligt, er om man skyder sig selv i foden, ikke? Ved at gå for meget ind i det nostalgiske....det har jeg det ikke så godt med. I virkeligheden er jeg jo i den situation, at jeg konkurrerer med mig selv. Det er da fjollet....
Men nu tager du så chancen denne gang?
Tjah, nu har de bedt om det så mange gange. Såeh...det er sgu fint nok. Jeg er også nået til at kunne sige at "det er sgu fint nok. Det er okay." Det er også mig. Og det er også en anden mig, end jeg var før i tiden. Fordi jeg er gået min egen vej.
Et personligt spørgsmål: Hvilken rolle har rusmidlerne spillet i dit liv? Du er inde på i din bog, hvordan dit hashforbrug blev destruktivt på et tidspunkt....
Det var en naturlig del af det, dengang i tresserne. Og så gjorde det måske, at jeg uden at vide det ikke rigtig kom ud af stedet. Før jeg holdt op. Så sådan er det.
Hvornår holdt du op?
Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg holdt helt op. Jeg trappede det ned....du ved, jeg fik familie, børn og så videre....men det var som om, det hørte til når man skulle producere noget. En dårlig vane, kan man sige. For så viste det sig jo, at jeg godt kunne skrive uden. Det var også lidt af en befrielse. Og så er der det, at hvis man ryger for længe - det synes jeg i hvert fald - så sker der pludselig ikke en skid længere.
Og det skulle der jo gerne, ha-ha. Det er ligesom det, der er meningen med det. Og så er det jo ikke sjovt mere, så er det bare a pain in the ass, ikke? Så sådan har jeg det med det. Det er jeg helt afklaret i forhold til. Det er måske ikke så boheme-agtigt...men jeg synes stadig, at jeg kan være nysgerrig overfor livet. Uden at skulle køre helt ud over kanten. Det er rigeligt at stå på scenen.
Du har valgt at kalde din efterårsturné for "Troubadur i tidens strøm," som jo er en vending, jeg brugte som overskift til en anmeldelse af jeres koncert i Aarhus for nogle måneder siden. Kan jeg regne med at få et par procent af overskuddet fra turnéen?
Ha-ha, jeg ved sgu ikke lige, hvordan det er faldet i pennen. Om det er mig selv, der....
Jeg var ganske beæret, da jeg så pressemeddelelsen....
...Man er ikke altid herre over, hvordan sådan nogle sætninger falder ind i en. Men jeg føler, at det er rigtigt. Troubadur skal måske tages med et gran salt... men du kan også sige, at det skal tages alvorligt. Som jeg også skriver i min bog, er det et godt, gammelt og fint erhverv at skrive sange. Synes jeg. Og jeg er glad for, at jeg stadig kan gøre det. Jeg håber, jeg kan blive ved med at gøre det. Selvom det også kan være irriterende. Som alt skabende arbejde...nogle gange er det op af bakke, nogle gange er det ned ad bakke. På den måde ligner det jo i foruroligende grad livet, ikke?
Niels Skousen Trio indledte efterårsturnéen "Troubadur i tidens strøm" på Godset i Kolding den 23. oktober. Herefter besøger sangskriveren følgende danske byer:
24/10 - Underværket, Randers
25/10 - Musikrampen, Silkeborg
26/10 - Dexter, Odense
31/10 - Paletten, Viborg / med band
1/11 - Slagelse Musikhus / med band
2/11 - Studie 2, DR Byen, København / med band
6/11 - Borgerforeningen, Svendborg
7/11 - Det Bruunske Pakhus, Fredericia
9/11- Bygningen, Køge
29/11 - Musikcaféen i Gørlev
Find billetter via spillestedernes hjemmesider og GAFFA Live.
