Nyhed

Soundgarden er klar til dansk koncert

Bassist Ben Shepherd fortæller lidt om, hvad vi kan forvente i Forum mandag den 9. september

Hvordan er det gået i øvelokalet?
– Det har helt grundlæggende været fedt at samles igen efter en pause på over ti år. Det er den gamle kemi, der har indfundet sig. Vi nyder at være og at spille sammen. Det ligger på rygraden, men til gengæld laver vi stadig fejl præcis de samme steder som i '90erne.

Hvad skal vi forvente af koncerten?
– Vi er altid tændte på at spille i Danmark, det går helt tilbage til Roskilde Festival 1990. Og nu i Forum bliver vores rendyrkede Glenn Miller-show. På den anden side ingen covernumre, intet fra Chris' solokarriere. Det bliver omkring to timers Soundgarden. For det meste går jeg ud blandt publikum før koncerten for at få ønsker til aftenens sætliste. Så hvis du ser mig, så fortæl mig, hvad du vil høre, og ser vi på, om det kan lade sig gøre. Der kommer til at være mange gamle kendinge, men selvfølgelig også sange fra "King Animal".

Hvad står der på jeres forplejningsliste?
– Vi gider ikke rigtig at dyrke rock'n'roll mytologien, der er ingen krav om blå M&M's eller noget i den stil. Men vi får god mad og har vores egen kok med på hele turen, så det er fint. For at blive i den u-coole afdeling, så drikker mig og Kim (Thayil, guitar, red.) en hel del te.

Hvad gør du, før du går på scenen?
– Der er ingen faste rutiner. Chris varmer sin stemme op, og for mig gælder det først og fremmest om at slappe mest muligt af. Nogle gange til musik, for det meste uden.

Hvad lytter i til i tourbussen?
– Det kan være hvad som helst, nyt, gammelt, hvis vi skulle igennem det her spørgsmål for alvor, så måtte vi sætte omkring 12 timer af til svaret. Vi hører nok ikke så meget mainstream, men generelt er øjne, ører og sanser vidtåbne. Kim hører meget mørk og tung musik, hvilket jeg tit finder noget latterligt.

ANNONCE