GAFFAs samlede skribenter har stemt på deres favoritter
GAFFAs samlede skribenter har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2014 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser.
Vi begyndte i sidste weekend med årets bedste internationale album og fortsætter i denne weekend med årets bedste danske udgivelser. Vi starter med nummer 10-6 på listen og fortsætter i morgen med nummer 5-1.
10. The Minds Of 99 - The Minds Of 99
(Sony Music / No.3)
Energien på The Minds of 99's debutalbum bør slå de fleste bagover, hvor ordene nærmest bliver skudt ud af munden på sanger Niels Brandt. The Minds of 99 er et klokkeklart eksempel på et tøjlesløst debutalbum fra et band, der ikke betænker sig på at forfølge de mange idéer og indskydelser. Det gør The Minds of 99 til gengæld overbevisende med deres lettere kaotiske og hurtiggående melodier, der lader sig piske frem af punkens desperate energi og finder de catchy melodier i poppens farverige univers.
9 Christopher – Told You So
(Warner Music)
Med Christophers andet album har han valgt at forlade flødebollepoppen til fordel for en mere voksen og såkaldt moden lyd. I den 22-åriges tilfælde vil det sige, at han har lyttet mere end en hel del til forgangsmanden Justin Timberlake. Både hvad angår vokalens falset og de mere soul'ede og r&b-lydende produktioner oser det af JT-inspiration. Og det klæder Christopher i allerhøjeste grad, og der er ingen tvivl om, at den unge herre er gået i den rigtige retning.
8. Reptile Youth – Rivers That Run for a Sea That is Gone
(A:larm Music)
Der er mere udadvendte og reagerende toner fra den danske elektrorockduo Reptile Youth, hvilket stemmer godt overens med bandets voksende rygte som et fantastisk liveband. Singlen JJ er et suverænt synthnummer, som Duran Duran ikke kunne have eksekveret bedre, og Diseased by Desire eksploderer i en free-style klingende outtro, der pulserer af liv og med garanti vil gøre sig fremragende live.
7. Blaue Blume – Beau And Lorette
(A:larm Music)
Hvem tør lire en shreddet 80'er-solo af for at få det til at lyde cool? Ikke mange, men Blaue Blume tør, og de gør det med stor succes. De formår at formidle deres storladne – i nogen grad 80'er-inspirerede – drama-pop med så megen slagkraft og detaljerig opfindsomhed, at man må tage hatten af for deres projekt. Jonas Smiths vokal er svær ikke at blive imponeret af med en helt imponerende ambitus, der bliver presset til det yderste flere gange på Beau & Lorette (må man formode).
6. Tina Dickow – Whispers
(A:larm Music)
Whispers indeholder nogle af Tina Dickows hidtil stærkeste sange, som den rumlende You Don't Step Into Love og som fortabt i Drifting. Det handler selvfølgelig om kærlighedens evigt nagende tvivl og milevidt fra det glansbillede, som hun lever i i privaten i Island med ægtemanden og musikeren Helgi Jónsson, der også er den tætteste musikalske partner på albummet. Whispers er helt tilbage til grundformen, som den kom til udtryk på det tidlige album Notes, men meget er sket siden da, og i dag er det en moden kvinde, der skriver sange om den uforløste kærlighed og det udefinerbare savn.
>
