Nyhed

Ugens Topsify Hit er Frederik Leopold – ”The Payback Song”

GAFFA – alt om musik

Ugens Topsify Hit er ”The Payback Song” med Frederik Leopold.

Inspireret af singer-songwritere som John Mayer, Ed Sheeran og Gavin DeGraw kaster den 20-årige Frederik Leopold sig direkte ind i musikkens verden med sin debutsingle “The Payback Song”. Det er den første i rækken af popsange leveret med en fintfølende næse for sangskrivning, fremført med finesse uden for mange mellemregninger i produktionen. 

I de første klassetrin gik Frederik gerne planken ud til teaterstykkerne, når skolen lagde lokale til de skrå brædder. Som 11-årig stjal han guitaren fra storesøster og fandt efterfølgende sin indre stemme frem og begyndte at spillede på Strøget med vennerne.


Herefter var han med familien bosat nogle år i Sverige, hvor svensk popmusik blev banket ind sammen med Kalles kaviar. Derefter flyttede han med familien tilbage til Hovedstadsområdet, hvor han forrige år driblede sig igennem til en kontrakt med FCK's ungdomsafdeling, og indøvede Tiki Taka i fritiden med Per Frimann.

Nu er musikken første prioritet, hvor Frederik det sidste års tid har arbejdet på en del nye sange, og første eksempel er debutsinglen “The Payback Song”. Hør den her og se videoen nedenfor:

 

Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.


 


 

 

ANNONCE