GAFFA – alt om musik
Ugens Topsify Hit er Maggie Lindemann med "Pretty Girls", remixet af Cheat Codes.
Maggie Lindemann blev født i Dallas i 1998 og blev allerede i sine Junior High School-år kendt for videoer, hun postede på tjenesten Keek. Hendes berømmelse voksede også på andre sociale medier som Instagram, Snapchat, Twitter og YouTube.
Lindemann er inspireret af navne som Lana Del Rey, Banks, Spooky Black og Marina & the Diamonds. I 2015 udgav hun debutsinglen "Knocking on Your Heart", som gik ind på top 20 på iTunes Alternative Chart i løbet af det første døgn efter udgivelsen. Opfølgerne "Couple Kids" og Things gik begge ind på top 30 på iTunes Alternative Chart.
Efter at have skrevet kontrakt med 300 Entertainment udgav Lindemann i slutningen af 2016 sangen "Pretty Girls", som med hendes egne ord handler om: "Vi folk, at piger kan mere end bare være smukke. Vi har så meget at byde på. Folk skal komme videre fra den fysiske fremtoning til noget, der er dybere."
I "Pretty Girls" synger Maggie Lindemann: "You see me holding up my middle finger to the world, fuck your ribbons and your pearls, because I'm not just a pretty girl".
"Det handler om at blive bedømt på dit udseende, og hvad der bliver sagt på sociale meider. Folk tror, at de kender dig bare for dét. Et menneske er dog andet end bare dets fysiske fremtoning. Sangen handler basalt om: "Fuck det!" Vi unge kvinder bliver ofte bare bedømt på vores udseende. Dette er en sang til alle, der følger sådan. Jeg vil ikke have, at folk skal forvente poppede sange, bare fordi jeg er en teenagepige. Grænserne er vidt åbne. Jeg gør, hvad jeg har lyst til, jeg siger, hvad jeg har lyst til og er, hvad jeg har lyst til.
Hør "Pretty Girls":
Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.